Målgruppsbild för vuxna patienter som visar en sittande man och stående kvinna

Information til voksne patienter

Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og vende tilbage til normal kost og normale aktiviteter så hurtigt som muligt.

En mandeloperation er et hurtigt kirurgisk indgreb, som udføres i fuld narkose.

Operationen kan udføres på to forskellige måder: Hvilken operationsmetoder, der er bedst for dig, afgøres af øre-næse-halslægen ved undersøgelsen og samtalen med dig. Valget afhænger af årsagen til, at dine mandler giver dig problemer. Enten fjernes mandlerne fuldstændigt (som regel ved gentagne halsinfektioner og byld i halsen), eller også fjernes kun den del af mandlerne, der rager ud og er i vejen.

Hvad sker der nu?

Hvis du ikke allerede har fået en operationsdato, da du fik udleveret denne information, vil du få en indkaldelse med posten eller pr. telefon eller e-mail.

Almindelige spørgsmål før operationen

Hvor længe skal du blive på hospitalet?

Afhængigt af rutinerne på hospitalet kan du tage hjem på operationsdagen eller dagen efter.

Hvornår kan du komme hjem?

Du vil blive udskrevet, når du kan spise og drikke og har det godt nok til at kunne forlade afdelingen. Plejepersonalet vurderer, hvornår du kan tage hjem. Du må ikke køre bil eller cykle men bør blive hentet af en pårørende. Der bør være nogen hos dig den første nat, da du har været i narkose og er nyopereret.

Hvor lang tid vil du være væk fra skolen eller arbejdet?

Det varierer, hvor længe du behøver være hjemme. Når mandlerne er fjernet fuldstændigt, bør du være hjemme i mindst 8 dage. Når kun de forstørrede dele af mandlerne er fjernet, bør du være hjemme i mindst 4 dage.

Hvad må jeg ikke gøre som nyopereret

Efter operationen skal du tage det roligt for at mindske risikoen for blødning. Du behøver ikke ligge i sengen. Det er godt, hvis du er oppegående i rolige omgivelser, også de første dage, og der er intet til hinder for, at du kan være udenfor, hvis du har kræfter til det. Undgå at komme i kontakt med personer, der er forkølede, hvis det er muligt.I 14 dage skal du afholde dig fra anstrengende fysisk aktivitet som f.eks. sport, tunge løft og rengøring.

Er der risici ved operationen?